Samsø Avis 4.12 1879:
Poul Petersen
Født den 7de Juni 1801
Død den 13de November 1879
Vi have i Dag Budskabet om et mærkeligt Dødsfald at bringe vore Læsere, idet forhv. Murmester og Maler Poul Petersen fra Samsø er afgaaet ved Døden i Aarhus i sit 79de Aar.
Vi skulle forsøge paa at givet kort Omrids af hans temmelig bevægede Liv. Den afdøde var født i Besser paa Samsø, hvor hans Fader var Boelsmand og Mølleejer. Om hans Familieforhold meddeles kun at han var en dobbelt Fætter til den i 1871 afdøde Gaardejer og Dannebrogsmand Søren Jørgensen Poulsen af Østerby, med hvem han havde meget tilfælles, saa vel i Tænkemaade som Karakter, ja selv den personlige Lighed var umiskjendelig. En sjelden Retskaffenhed, Sandruhed, Ærlighed, Flittighed, Nøjagtighed og Maadehold karaktireserede den afdøde.Uagtet han megett tidligt røbede Sans og Anlæg for Tegning og Musik, blev han dog af Faderen efter Konfirmationen sat i Handelslære i Aarhus, Hvor han imidlertid ikke blev længe, da han, som han senere fortalte, "ikke kunde finde sig i at lave Kræmmerhuse bag Disken"; han rejste da til Kjøbenhavn, for der at forsøge en bedre Lykke, og i Mangel af noget bedre maatte han der i flere Aar ernære sig som Tjener hos forskellige Herskaber, blandt andre hos den italienske Minister Ralnals, og disse Aar regnede han altid selv til de mest kummerlige og trange i hele sit Liv.
Allerede medens han var i Handelslære i Aarhus forlovede han sig med en ung Pige, der senere blev hans Hustru, og et halvt Aar efter at han var rejst til Kjøbenhavn rejste ogsaa hun derhen, hvor det unge Par var i over 2 Aar uden at kunde finde hinanden, hvorfor ogsaa Petersen af Kjærligheds-Længsel forfattede en Sang, hvori han udtrykte sine Følelser, og som havde den Mærkelighed, at Forbogstaverne i alle Versene tilsammen udgjorde hans og hendes Navne. Gjenfindelsen var - efter Petersens egen Meddelse - næsten romantisk. Som han en Dag spadserede med en engelske Ministers Søn i Rosenborg-Have, som Skik var hver Dag forinden man gik tilbords, opdagede han, at en ung Pige polerede Vinduer et Sted i Kronprinsessegade, som ikke var nogen anden end han Forlovede; han giftede sig nu snart og levede en Tid af at gaa Murer tilhaande, og et Tilfælde var Aarsag i at han blev Murer. En Søndag Formiddag uden for Arbejdstiden var han nemlig en Mursvend behjælpelig med at marmorere en Gang; Svendene tillod ham at prøve paa at udføre dette Arbejde, som Lykkedes saa vel for ham, at det var langt bedre end Svendens, saa at endog Mesteren blev opmærksom paa ham, og det varede ikke længe, inden han aflagde en glimrende Svendeprøve. Hans Kaar blev nu bedre og Mesteren betroede ham Udførelsen af strørre Arbejder langt borte, vi skulle således minde om at han paa den Tid (1830) byggede Fyrtaarnet paa Kyholm. Efter således at have (arbejdet) i 5 Aar blev han i 1832 ansat her paa Samsø i Lehnsbesidderens, Grev Danneskjold-Samsøes Tjeneste med Fribolig og en Jordlod i Besser og hans Bestilling var da Vedligholdelsen af alle Øens Kirker, Herregaarde og Magasiner m.m. Ved Jernflid og Udholdenhed bragte han det nu i sin Fritid saa vidt i sin Ynglingsbeskjæftigelse, Dekorationsmalerier, under Vejledning, af sin nu afdøde ældste Søn, Vilhelm Petersen, en Mand med store Evner, der imidlertid var uddannet som Dekorationsmaler, at han i en lang Række af Aar var stærkt søgt som Øens første Maler, paa Grund af den Nøjagtighed og næsten kunstnerriske Udførelse af han Arbejder, og vi skulle i denne Retning blot minde om hans Restauration af Altertavlerne i Øens Kirker, som endog Kunstnere af Profession have beundret.
Som ung læste han meget og var godt hjemme i Litteraturen, og som ældre gjorde han stadig flere Rejser til Hovedstaden, hvor Beskuelsen af Maler og Billedehuggerkunstens Frembringelser aldeles henrev ham, saa at hans Tale næsten stadig drejede sig om disse Emner.
I 1847 kjøbte han en Ejendom i Thorup, hvorhen han da flyttede, men vedblev lige fuldt at være i Grev Danneskjolds Tjeneste, og ved Flid og Sparsomhed erhvervede han sig en smuk Formue.
En af han Sønner farer som Skibsfører paa de store Verdenshave, en er bosat i Amerika og en i Norge. hans eneste Datter bor i Aarhus, hvortil den gamle Petersen og hans forrige Aar afdøde Hustru flyttede for 2 Aar siden, da han solgte sin Ejendom i Thorup. Det fortjener at nævnes, at Grev Danneskjold-Samsø, som Følge af Petersens 45 Aars tro Tjeneste skænkede ham en aarlig Pension af 150 Kr.
Endog i sin Alderdom var Petersen kvik og let af Naturen. Om han end ikke deltog i den yngre Slægts Frihedsideer, ved vi dog, at han besad stor Fæderlandskjærlighed, hvoraf vi blot skal fremdrage, at han ved Oprørets Udbrud i 1848 var fast besluttet paa at stille sig i de Frivilliges Rækker til Fæderlandets Forsvar, men som kun blev opgivet af Hensyn til hans Familie og hans fremrykkede Alder. Det maa dog ikke glemmes at Petersen, navnlig i den sidste Del af sit Liv, oplevede mange gode Aar, fri for Næringssorg og for Familiesorg.
Følgerne af et Benbrud forrige Aar i Forening med et Maveonde nedbrød hurtigt hans Helbred, hvorvel han dog i sin sidste Sygdom ytrede, at hvis han atter blev rask vilde han besøge sin Søn i Amerika, men Vorherre vilde det anderledes, og han gik sin Opløsning imøde, saa vi maa sande vor nationale Digters Ord:
Det er en Gang Naturens Lov,
At alt som lever, ej skal være:
Den gulner snart, den grønne Skov,
Snart tier Luftens Sangerskære;
Men røres Mand i Livets Færd,
Da er den Evigheden værd
Og fremtidsspirer i sig bær,
Som vore frem i nye Former.